Leder du efter det bedste fotopapir? Så kan du finde det her hos Blæklageret.

Men hvad skal man lede efter, når man gerne vil kende papirets kvalitet? Det finder du her i guiden.

Vi har valgt at fokusere på fem vigtige kriterier: vægt, overflade, størrelse, mængde og type.

 

Hvad betyder vægten på fotopapir?

Jo mere et fotopapir vejer, jo højere kvalitet er det. Det er, fordi papiret er tykkere og har sværere ved at blive bøjet eller revet. Det betyder også, at papiret kan tage imod mere blæk eller toner.

Mat eller glossy fotopapir?

Når du køber fotopapir, har du få det med forskellige overfladebehandlinger, typisk mat og glossy. Dit valg af overfladebehandling, eller “finish”, bestemmer også, hvordan dit print, foto eller billede kommer til at se ud.

Hvis du vælger mat fotopapir, vil overfladen være mat og have en grov tekstur. Skal du printe en rapport eller en tekst, som folk skal læse, er mat papir et godt valg. Det er, fordi det ikke giver genskin og ofte giver øjet mere ro end glossy papir.

Glossy papir har en blank og skinnende overflade. Det egner sig godt til fotografier. Det vil sige, at hvis du gerne vil vise billeder fra din sommerferie eller have et portræt af børnene, vil glossy fotopapir være det rette valg for dig. Blækket tørrer også hurtigere på denne type papir. Blæklageret fører også fotopapir i  satin kvalitet, dvs en glans mellem glossy og mat.

 

Hvilken størrelse fotopapir – A4 eller A6 eller noget andet?

A4 er standardstørrelsen for fotopapir i Danmark. Hvis du bliver bedt om at forestille dig et stykke papir, vil det som regel være det, der springer ind i hovedet på dig. Fotopapir i A4 er derfor også den mest udbredte type papir, du finder i butikkerne.

Hvis du skal bruge noget lidt mindre, såsom til en billedramme, kan du i stedet bruge fotopapir i A6 (10x15 cm), den gammeldags postkortstørrelse. På trods af det højere tal, er det en halv gang mindre end A4. Størrelsen 13x18 cm er også ret almindelig, og god, hvis man ikke vil nøjes med et gammeldags postkort.

 

Der findes også fotopapir i A3, en halv gang større end A4 og i A2, det dobbelte af A4. Disse formater bruges normalt dog kun af garvede fotoentuisiaster. De tilhørende printere, især til A2 er også ret dyre.

Hvor meget har du brug for?

Du skal også tage stilling til, hvor meget fotopapir, du har brug for. Hvad skal papiret bruges til?

Hvis det skal bruges til et flot portrætfoto, der skal i rammen ved senge, kan du købe et lidt dyrere fotopapir, dvs. et tykkere fotopapir, fx. 230 g,  fordi du ved, at du ikke skal printe 1.000 kopier.

Skal du derimod printe rejsebilleder fra din ferie, en fest eller måske en arbejdsrapport eller en aflevering? Så bør du prioritere kvantitet over kvalitet. Dvs. så rækker et 120-180 g fotopapir måske.

Inkjet-printer eller laserprinter?

Det er vigtigt at bruge det rette papir til den rette printer. Hvis du bruger Inkjet eller laserprinter fotopapir i den forkerte printer, kan du risikere, at dine billeder bliver grimme, eller endda at din printer går i stykker.

Inkjet fotopapir

Inkjet er den klassiske printer, som bruger flydende blæk til at trykke sine billeder og bogstaver. Det betyder, at dit fotopapir skal være velegnet til at optage store mængder blæk, så du undgår pletter og løbende farver.

Hvis du nogensinde har taget et billede, som så flot ud på kameraet og computeren, men var utydeligt, havde en grim farvegengivelse eller en underlig våd tekstur, så er det som regel, fordi din inkjet-printeren ikke kunne bruge, eller var indstillet forkert, til papiret.

Laserprinter fotopapir

En laserprinter derimod bruger varme og tørt farvepulver til at printe dine billeder og papirer. Det gør den ved at overføre pulveret fra toneren til en rulle, som påfører det tørre blæk til fotopapiret. Herefter bruger printeren en laser til at opvarme papiret, hvilket får siden til at absorbere blækket.

Bruger du inkjet-papir i en laserprinter, kan du opleve, at farven bliver alt for mørk. I værste tilfælde, kan du også risikere, at papiret smelter eller brænder sig fast i printeren.

Blæklagerets fotopapir er beregnet til Inkjet printere.

Har du de rigtige printerpatroner?

Billedet på dit fotopapir afhænger også i høj grad af din printer. Hvis den mangler blæk eller toner, vil dit foto se fladt ud. Det kan også hænde, at du er løbet tør for eksempelvis sort, hvorfor alle de mørke nuancer vil se blå eller lilla ud.

Derfor skal du huske at have et par blækpatroner eller lasertoner i reserve, hvis du skal printe meget. Hos Blæklageret kan du købe billige og gode blækpatroner til alle de større mærker:  Brother blækpatroner, Canon blækpatroner, Epson blækpatroner og HP blækpatroner. Er du i tvivl om, hvilken blæk eller toner, som din printer bruger? Så kan du finde svaret i vores blækguide eller lasertonerguide.